ANKER FJORD HOSPICE -
FOKUS PÅ LIVET

Anker Fjord Hospice hjælper patienter og pårørende med at opnå bedst mulig livskvalitet. Kommer patienten i en stabil fase, kan udskrivelse komme på tale.

Alle med en livstruende sygdom kan gennem egen læge, eller den behandlingsansvarlige læge søge om plads på Anker Fjord Hospice.

Det er gratis for patienten at være indlagt på hospice.

Patienten får to eller tre kontaktpersoner. Her er ingen faste skemaer eller stramme dagsprogrammer. Vi tilpasser os det, som patienten og familien har brug for her og nu.

Pårørende er også meget velkomne til at opholde sig på Anker Fjord Hospice og deltage i plejen i det omfang, de ønsker.

Pårørende kan overnatte på Anker Fjord Hospice for 150,00 kr. pr. person pr. nat inkl. morgenmad.
Herudover kan der tilkøbes middagsmad og aftensmad. Tilmelding til forplejning skal ske dagen før, eller senest kl. 09.00 samme dag.