Frivillig på Anker Fjord Hospice
Der er mange muligheder for at yde en frivillig indsats på Anker Fjord Hospice.
Måske har du lyst til at stille dig til rådighed og sammen med de fagprofessionelle gøre en forskel for patienter og deres pårørende. Du kan blive vært eller værtinde ved måltider, besøgsven, hundelufter eller give en hånd med i økohaven og meget andet.
Uanset opgaven, er de frivillige i høj kurs på Anker Fjord Hospice.
Som frivillig har du tavshedspligt, og du skal have indlevelse og forståelse for den situation, som patienter og pårørende er i, mens de er på hospice.
Til gengæld lover vi dig nogle opgaver der giver mening, ligesom vi tilbyder dig gratis uddannelse og inspiration.
Citat fra frivillig:
”Gør det noget jeg fløjter, når jeg kører hjem.”